mandag den 21. september 2015


Refleksioner over eget udbytte af arbejdet med dyreholdet. 


Da mit kendskab til slørhaler var ikke eksisterende, inden mit arbejde med dyreholdet af dem, har jeg fået et forholdsvis stort udbytte af denne opgave.
Jeg har fundet ud af hvad der kræver at holde fisk herunder blandt andet hvad de spiser, hvordan de lever, og hvad det konkret kræver for at kunne give fiskene de bedste levevilkår.
Derudover har det sat nogle tanker igang hos mig, omkring hvordan man ville kunne bruge lige netop fisk som et pædagogisk redskab, og hvordan de ville kunne være en del af en pædagogisk aktivitet. Ud over dette har jeg også fundet ud af hvor beroligende de kan være at observerer ;-) 

Pædagogiske overvejelser. 


Brugere/borger: Brugergruppen jeg har valgt at arbejde med er børn i alderen 4-6 år, da jeg mener det er dem der vil få mest gavn af at holde fisk, derunder også slørhaler. Jeg vil dog også mene at handicappede eller psykisk syge vil have stor gavn af fisk, da de kan have en beroligende effekt på dem.

Jeg er sikker på at børnene vil finde stor glæde i at være med til at holde fisk, da de kan tage stor del i pasningen af dyret, da det ikke er så krævende. De kan være med til indretningen af akvariet, at fodre dem, og rengøringen. På den måde lærer børnene at tage ansvar, og dette vil blandt andet også være med til at skabe større engagement hos børnene, da det oplever netop at skulle tage ansvar for noget andet end dem selv.


Pædagogisk forløb:
Et pædagogisk forløb man kunne lave, hvor fiskene kunne indgå, kunne f.eks. være dialogisk læsning.
Her kunne man starte med at læse en historie, som handlede om fisk. Hvorefter man kunne snakke med børnene om at der findes forskellige slags fisk, hvordan de lever, hvad de spiser osv. Som relaterende aktivitet kunne man anskaffe sig nogle fisk, så børnene fik lov til at opleve dem helt tæt på, og på den måde observere dem. Derudover kunne man også tage ud at fange fisk, og prøve at tilberede dem bagefter.



Pædagogens rolle:
Pædagogens rolle i mit dyrehold er at anskaffe fiskene, og snakke med børnene om pasningen af dem. Derudover er det også pædagogens rolle at have det overordenede ansvar for at give dyrene de bedste leve vilkår, altså at de får mad, og at vandet bliver skiftes. Som jeg skrev vil det dog også være her børnene spiller en stor rolle, det er dig ikke dem der har det fulde ansvar for at dyrene trives.






torsdag den 10. september 2015

Indretning af akvarium

Mine fisk er i et akvarium hvor der kan være 21 L vand, hvilket egentligt ikke er nok til 4 slørhaler, da man siger de mindst skal have 80 L, vand til den første fisk, hvorefter der tilføjes 40 L, for hver fisk. 
Da slørhaler er en koldtvandsfisk, må temperaturen i vandet ikke være over 23 grader. 



Vandoverfladen i akvariet er forholdsvis stor, hvilket er vigtigt fordi der ingen pumpe er og, 90% af ilten til fiskene kommer gennem overfladen. Derfor jeg også har valgt at stille to planter i akvariet som også er med til at tilføre ilt til vandet.


 

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg er slørhaler altædende og de spiser de meste man tilbyder dem. Derfor skal man have hårdføre planter, eftersom de godt kan finde på at spise planterne. De to planter jeg har i mit akvarium hedder Anubias, og det er nogle af de planter slørhaler ikke spiser.
På billedet nedenunder ses i det mad jeg giver mine slørhaler, maden er i pilleform.



onsdag den 2. september 2015

Fisk i akvariet

Så er der kommet fisk i akvariet, nærmere betegnet 4 orange slørhaler.
Udover slørhalerne købte jeg også to planer til at have stående i akvariet og mad til dem.





De skal have mad en gang dagligt, og hende jeg købte dem ved anbefalede 3 piller per fisk. De kan dog nøjes med at få mad hver anden dag. Slørhalers største dødelighed er forstoppelse, så man skal endelig ikke overfodre dem.

Kuglebane :-)

Igår fik vi til opgave at lave en kuglebane, hvor kuglen skulle igennem banen på længst tid. Det galt altså om at få kuglen til at trille langsomt, og derfor snakkede vi også om hvilke faktorer der ville være med til at påvirke udfaldet.
Min gruppe kom på en tredjeplads med tiden 14,80 sekunder.


Vores strategi var at prøve at sætte nogle forhindringer om, som ville gøre at noget af farten ville aftage, vi prøvede derfor med forskellige former for forhindringer. Nogle fungerede da også bedre end andre. Men kuglen kom heldigvis igennem uden stop undervejs :-)

 Sådan så vores kuglebane ud, da den var færdig.